Jeg havde et problem i
starten med ikke at havde et ansvars område som var mit, alle de steder hvor
jeg har varet i praktik eller arbejdet har jeg altid fundet en niche som var
min, noget som jeg havde ansvar for. Som studerende i England må det ansvar
ikke tillægges dig og det havde jeg det meget svært ved. Tror at man som dansk
studerende er forvendt til at blive tillagt ansvar hurtigt, da vi der figurerer
som en del af normeringen.
I England må de
studerende ikke være alene sammen med børnene, igen en afvigelse fra det vante,
dette gjorde at jeg måtte lave lidt om på mit pædagogiske projekt. Dette har
været udfordrende, men føler at jeg er vokset med opgaven. På den måde at jeg
har gjort mig gældende på andre måder og har tilpasset mit projekt de regler og
normer de følger her.
Jeg har især lært at
jeg er meget glad for tage/have ansvars områder på den institution som jeg
arbejder på. Men også at jeg er god til at omstille mig. Har været glad for at
arbejde på The Dorothy Gardner Centre, men jeg bliver ikke børnehave pædagog,
jeg finder det ikke udfordrende nok for min smag og det er endnu en ting som
jeg har lært om mig selv.
Fagligt føler jeg ikke
at har udviklet mig så meget, men jeg har udviklet personlige kompetencer i
forbindelse med mit udlandsophold. Man lære meget om sig selv ved at være væk
fra det vante, jeg har fundet ud af at jeg er meget stærkere psykisk og er
blevet mere omstillingsparat.
Det er efter min mening
mere udbytterigt fagligt at være i praktik på en dansk institution, men ville aldrig
have været foruden mit ophold i London, da jeg personligt har rykket mig meget.
Omstillingsparathed og oplevelsen af deres kultur og arbejdsmåder. Det har
været helt utroligt at kunne få lov til at få et kig ind i deres verden. Selvom
den ikke er langt fra vores er der stadigt nogle store forskelle.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar