Pædagogisk projekt.

Pædagogisk projekt:

Mit projekt er et pædagogisk forløb, hvor linje faget (udtryk, musik og drama) indgår.

Projektet går ud på at inddrage børnene i et forløb hvor de har mulighed for udvikling af sprog, forståelse for udtryk og mulighed for socialisering med andre børn.

Det pædagogiske forløb udspringer af en fortælling, hvor børnene skal være interaktive, det bliver en fortælling med fysisk udførelse med billeder og figurer, som børnene skal være med til at lave, under fortællingen vil der være en baggrundsmusik som børnene skal være med til at komponere og spille.

Forberedelse:

Da vi som studerende i England ikke må være alene med børnene, skulle projektet foregå på nursery floor, der hvor alle børnene og pædagogerne opholder sig derfor er det svært at sætte sig med en bestemt gruppe. Jeg valgte et lidt afsides bord og dækkede op med farvet papir, billeder af eventyr figurer, farver, limstifter og kuglepenne. Dette lagde jeg ud som inspiration til børnene.

Projektet:

Børnene kom hen til bordet som jeg havde gjort klar til projektet, de satte sig og undersøgte de forskellige ting jeg havde taget frem. Jeg spurgte om de ville være med til at lave en historie, jeg havde planlagt at det skulle være en fælles historie, men det blev til 7 individuelle historier. Børnene sad hver især og fortalte mig den historie som blev skrevet ned ord for ord og hvis de havde svært ved at komme videre gav jeg dem forskellige valgmuligheder til at komme videre med historien. Når en historie var skrevet ned, lavede børnene billeder til bogen, samt tegninger og udklip. Derefter satte jeg bøgerne sammen og udleverede dem til børnene, ved udleveringen læste vi bøgerne og gennemgik fortællingen, samt sammenlignede historien med de billeder der var blevet sat ind i bogen.

Målgruppen:

Min målgruppe er børnehave børn. De 7 børn som lavede deres historier var alle 4 år. Børnene var meget forskellige, nogle var meget koncentrerede og tålmodige og var ikke i tvivl om hvad deres historie skulle handle om, mens andre havde svært ved at fastholde koncentrationen og havde svært ved at formulerer sig. Der var også børn som lige skulle ind i det for at koncentrationen meldte sig. Nogle af børnene havde meget svært ved at opdigte noget selv og sagde bare ”I don’t know” hjalp jeg ved at give dem valgmuligheder, hvor de derfra kunne videre digte deres historier. Så selvom børnene havde samme alder, var det en meget forskellig gruppe som jeg havde med at gøre.

Anden del af projektet:

For at se hvor stor en forståelse børnene havde for musik og udtryk via musik, satte jeg en masse instrumenter op på et bord og samlede børnene, først fik de lov undersøge de forskellige instrumenter og vælge hvilket de ville spille på. Derefter spillede vi noget musik, hvor jeg gav dem hver en rytme at holde og det klarede de virkelig godt. Alle børnene i gruppen var gode til at holde en rytme. Derefter lavede jeg en øvelse med børnene hvor jeg gav dem nogle følelser(glad, gal, ked af det, bange), som du skulle satte en lyd på. De fleste lavede den samme lyd ved alle følelserne, men der var nogle som ændrede lydene hvilket var meget interessant. Men det mest interessante var at alle børnene om de lavede den samme lyd eller ændrede lydene efter følelserne alle ændrede ansigtsudtryk i forbindelse med de forskellige følelser. De var klar over de forskellige følelser men kunne ikke altid udtrykke dem via musikken.

Evaluering:

Jeg er pænt tilfreds med resultatet, men er sikker på at hvis det havde været en gruppe som var blevet taget ud af mængden til at separat rum ville mit første tiltag havde været muligt. Hvor at i det store fællesrum er det svært for en gruppe at holde fokus når der sker så meget på en gang. Da det kun er muligt for et barn at snakke af gangen.

Projektet kom ikke til at foregå på den måde som jeg havde planlagt, men der var stadig fokus på de samme værdier, sprogstimulering via fortælling, socialisering og forståelse for udtryk via musik. Projektet rundede ud i at børnene digtede deres egne historier og lavede figurer og tegninger til deres individuelle historier som blev lavet til bøger.

Teori:

Sprogstimulering igennem fortælling.

En fortælling skal ikke kun ses som en litterær tekst, som der kan læses og analyseres. En fortælling, er også den måde vi udtrykker os på som menneske, det er bl.a. gennem det verbale og nonverbale sprog, dans, sang og via musik. Ud fra en psykologisk synsvinkel, repræsentere mennesket en fortælling om dets eget liv, via den livsstil og sprogtone man anvender.

Mundtlig fortælling er med til at give deltagerne en oplevelse af nærvær. I de seneste år er flere pædagoger i institutionerne begyndt at anvende fortælling i forhold til sprogstimulering.  Fortællingen er en opløftende og perspektivrig oplevelse, og fortællestunden er med til at give børn, unge og voksne en oplevelse hvor de vil fremfinde nye sider af sig selv.

Når der er tale om de tosprogede børns og børn med dansk som modersmåls sproglige udvikling, er det vigtigt at huske, at det er børn med de samme behov. Tosprogede børns sproglige udvikling afhænger af de samme vilkår som børn med modersmål. Det der kan afholde de tosprogedes sproglige udvikling er, hvis forældrene ikke deltager i det omgivende sprogsamfund.

Historierne er en betydningsrig fortællegenre for børns sproglige udvikling.  I børnehavealderen er børns sprog mærket af fantasi og associationer, og i denne alder er barnet optaget af at fortælle historier via leg. Ved anvendelsen af det verbale sprog, bliver barnet bedre til at formidle subjektive erfaringer og styrke selvfølelsen. For at barnet senere hen kan udvikle et godt skriftsprog er det vigtigt at barnet har et veludviklet verbalt sprog. Grundlaget for et veludviklet talesprog, skal forældre og pædagoger være opmærksomme på hvordan man bedst muligt kan stimulere barnets narrative udvikling. Det er ikke kun betydeligt, at barnet har et stort ordforråd, men, at barnet også kan indgå i nuancerede dialoger med andre. Som følge deraf er det vigtigt, at man ude i institutionerne har fortælletimer, hvor barnet kan fordybe sig og skabe egne fortællinger.

Historietimen giver børnene lysten til at digte videre, og skabe egne fortællinger gennem samtale, leg og tegninger.

Den sproglige udvikling handler ikke kun om, at barnet skal have et stort ordforråd, men at barnet også kan anvende ordene i et fortællemønster. Den fortællende pædagog, skal inden fortællestunden forberede sig på om han/hun vil introducere de nye begreber til børnene før eller efter fortællingen, dette giver to forskellige oplevelser for barnet. Hvis pædagogen beslutter at introducere de nye sproglige vendinger for børnene efter fortælling, kan børnene via billedsproget gætte sig til ordenes betydning. Dette ville ikke være muligt hvis begreberne blev præsenteret før.  Efter fortællestunden kan den fortællende pædagog benytte sig af sprogtræning, hvor de kan skabe en nuanceret dialog med børnene.

I dialogen efter fortællingen, har pædagogen mulighed for at opmuntre børnene til at udvikle deres sociale kompetencer ved, at de indlever sig i andre, om ret og rimelig adfærd overfor hinanden. I eventyrene rejses der altid spørgsmål omkring godt og ondt, kærligt og ondt, liv og død og fx om prinsen og prinsessen får hinanden til sidst. Disse emner er nogle ting børnene ønsker at snakke om. Fortællestunden er med til at skabe et fællesskab hvor alle børn er inkluderet. Hvor det enkelte barn, lige meget hvilket modersmål det måtte have, kan bliv hørt, set og komme til orde. Et fællesskab hvor der er plads til hinandens følelser, er der reelle betingelser for at styrke empatien blandt børnene.

Lene Brok har i hendes kapitel ”Mundtlig fortælling – et moderne medie til udvikling og læring”, i bogen ”Dansk, kultur og kommunikation”, skrevet nogle bud på hvad der kunne være relevant at gennemtænke som pædagog, når man vil anvende fortælling i den pædagogiske metode. Et af punkterne er Afgrænse formål, hvor pædagogen skal klargøre sine mål for fortælletimen. Disse mål kan bl.a. være den sproglige udvikling via fortælling. For at benytte sig af fortælling som et værktøj til børns sprogudvikling, er det en forudsætning, at den voksne fremtræder som et fortællende forbillede. Ved, at den voksne er fremtrædende, vil det give barnet lysten til selv skabe egne historiefortællinger. For at skabe den rette stemning og give børnene lysten til at lytte, kan man ude i institutionerne etablere et fortælle rum. Et rum børnene forbinder med tryghed, og hvor der er plads til at alle kan fordybe sig i fortællingen. Et rum med den rette atmosfære, er med til at stimulere børns sprog og læselyst.